Bæredygtig omstilling af byggebranchen med optimeret produktion af biogene byggematerialer
Omkring en tredjedel af den samlede CO2-udledning i Danmark kommer enten direkte eller indirekte fra byggebranchen. Derfor blev BUILD17 stiftet i 2019 med visionen om at udvikle løsninger, der kan styrke byggebranchens grønne omstilling.
Siden industrialiseringen er cirka en tredjedel af verdens samlede skovareal blevet ryddet. Det er med til at øge den samlede CO2-udledning.
Meget hurtigere kulstoflagring
Der er flere fordele ved at omdanne hurtigtvoksende planter til byggematerialer. I BUILD17 udvikler vi byggematerialer, som kan erstatte materialer med høje CO2-aftryk. Det er ikke bare en profitabel investering for plantageejere. Det giver også byggebranchen adgang til alternative materialer, som kan være med til at reducere dens CO2-udslip.




